Det første man skal tænke på før man starter på kitesurfing: TAG ET KURSUS!
Alle siger det, og man føler nemt at man sagtens kan overskue alle de små detaljer som er vigtige for sikkerheden. Det kan man bare ikke som helt ny.
Der er mange faktorer som spiller ind: Korrekt monterede liner, vindstyrken, vindretning, osv. Det behøver ikke nødvendigvis være et kursus, men det er det mest oplagte, hvis man ikke kender nogle erfarne kitesurfere. Det giver stort set det samme at få en ordentlig instruktion af en erfaren kitesurfer, som det giver at tage et kursus. Kurser har dog en hel del pædagogiske fordele, da de mennesker som arangerer kurser er vant til at lære fra sig.